Pædagogisk indhold
Pædagogisk metode og menneskesyn:
Pædagogiske Metoder:
Vi bruger den pædagogiske metode KRAP, som betyder: Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik.
Det kognitive har fokus i tænkningen, hvilket betyder at borgeren, i en eller anden udstrækning, må kunne reflektere over egen praksis for at kunne ændre nogle mønstre der giver tilbagevendende besværligheder. Har borgeren ressourcerne, kan vi bruge hele krapmodellen til at bedre livskvaliteten.
Ressourcefokuseret: Det ressourcefokuserede har fokus på ressourcer og fokuserer på det borgeren kan. Det giver langt større glæde at have fokus på det man kan, frem for det man ikke kan. Når vægten lægges på det man kan, vil nye muligheder åbne sig og flere gode ressourcer komme til.
Anerkendende: Det anerkendende har fokus på at anerkende borgeren, som den person han/hun er, og de mestringsstrategier han/hun gør brug af. Den anerkendende del er den vigtigste del, fordi den gør, at borgeren føler sig hørt. De mestringsstrategier borgeren normalt bruger er ikke nødvendigvis hensigtsmæssige, men er dog kommet til for at afhjælpe en eller anden situation, hvilket i sig selv er en styrke. Anerkendelse og åbenhed giver tillid og bevirker at borgeren og pædagogen i fællesskab kan have fokus på nogle mestringsstrategier, som er mere gavnlige for borgerens selvværd og selvtillid.
Pædagogik: Det pædagogiske har fokus på personlighedens dannelse. Tænkningen handler om det hele menneske og alle aspekter i et menneskeliv og har til opgave at støtte og hjælpe på vej til større forståelse og indsigt til gavn for fremtidige handlemuligheder i eget liv.
Derudover anvender vi metoden Low Arousal, der er en pædagogisk metode til forebygge, håndtere og evaluere konflikter.
Menneskesyn:
Vores menneskesyn vil være forankret i, opfattelsen af, at det enkelte menneske er uerstatteligt, har krav på respekt og accept, er kompetent og har krav på indflydelse, medbestemmelse og ansvar for sit eget liv i det omfang det overhovedet er muligt.
Hverdag, kontaktpersonordning og fritid:
Hverdag:
Vi tilbyder et trygt og rart miljø, hvor borgeren kan komme sig. Vi vil bestræbe os på at være empatiske og tydelige rollemodeller, som borgeren kan spejle sig i. Vores hverdag har en rytme, som ligner alle andre borgeres, og som giver en god døgncyklus.
Vi vil, i skemalægningen for hverdagen, tage hensyn til den enkeltes psykiske ressourcer, men vi vil gerne forvente en indsats af dem der kan – også selvom ressourcerne ikke er så store. Vi mener, det styrker borgerens selvværd og selvtillid at vide, at man er noget, og at man kan bruges til noget, også selvom det kun er en lille indsats man yder. Desuden er formålet, at borgeren tager del i nogle arbejdsprocesser som giver glæde, fællesskabsfølelse/fælles succes- oplevelser, og som udvikler den sociale kompetence og øger integrering i samfundet gennem arbejdssocial træning.
En hverdagsrytme mandag til fredag vil se sådan ud:
Kl. | 8.00 | Står op. Ved behov, vil vi have morgenvækning | |
Kl. | 8.30 | Morgenmad | |
kl. | 09.30 | Arbejde/aktivitet starter | |
kl | 12.00 | Frokost (Alle har én maddag om ugen, hvor de hjælper med alle gøremål i køkkenet) | |
kl. | 13.00 | Arbejde/aktivitet fortsat | |
kl. | 15.00 | Kaffe/te | |
kl. | 15.30 | Fritid. Af og til planlagt indhold f.eks. støtte til værelsesrengøring, samtaler m.m. | |
kl. | 17.30 | Aftensmad/varm mad | |
kl. | 18.30 | Fritid. Den der har maddag, har stadig små gøremål til og med aftenkaffen |
Af dagligt arbejde/aktiviteter kan bl.a. nævnes:
Madlavning og bagning til huset, motion, hobby/kreativt arbejde, håndværkerarbejde, emnedage, havearbejde, drivhusarbejde.
Vi vil have fokus på motion, fordi det er sjovt, men også fordi det er godt for vores fysiske- og psykiske helbred. Motion kan foregå i huset, i fitness center og udendørs på vores sportsplads. Det kan være: Fodbold, rundbold, gåture, fitness, gymnastik, badminton, petang og meget andet.
Til jobtyper ude i byen som f.eks. praktikpladser, skånejob/fleksjob, uddannelse, værkstedspladser m.m. vil vi samarbejde med sagsbehandleren/jobkonsulenten og arbejdspladsen.
Kontaktpersonordning:
Borgeren vil få tildelt en uddannet kontaktperson.
Kontaktpersonen støtter og vejleder borgeren i henhold til den aftale vi har lavet med kommunen vedr. voksenudredningsmodellen VUM.
Indsatsområderne kan være:
-selvværd/selvtillid/social kompetence
-rehabilitering af fysiske funktionsevner
-kontakt til familie og venner
-uddannelse og beskæftigelse
-at turde prøve noget nyt
-selvstændighed og relationer
-at klare økonomi og ordne post
-kontakt til kommune og andre myndigheder
-at drage omsorg for sig selv (bevægelse, kost, indtagelse af medicin m.m.)
-indkøb af tøj og lignende
-tøjvask
-rengøring af eget værelse og fællesarealer
-fokus på fritidsinteresser
Kontaktpersonen vil være den, der har den primære kontakt til borgeren, og den der sammen med borgeren aktivt arbejder på, at nå de aftalte indsatspunkter. Det vil også være kontaktpersonen, der sammen med borgeren laver delmål/evaluering/status i forhold til indsatsplanen, så vi kan se, hvordan det går. Under ferieperioder og lignende vil borgeren få tildelt en sekundær kontaktperson, fordi det skaber tryghed at vide, hvem der overtager primær støtte i mellemtiden.
Fritid/ferie:
Da vi ønsker døgnrytmen skal ligne alle andre menneskers, er det ønskeligt, at det er fritiden der bruges på tøjvask, rengøring, ordne post/betale regninger osv. evt. med støtte fra kontaktperson.
Hvis borgeren skal til læge/psykiater, jobkonsulent eller lignende, indretter vi os efter indkaldende – disse indkald lægges helst om eftermiddagen. Derudover kan der være tilbud om fælleshygge, spil, gåture m.m.
I weekenden vil der ligeledes være nogle tilbud, der arrangeres i samråd med weekendpersonalet f.eks. tur i skoven, kagebagning til pårørende, der kommer på besøg, biograftur og lignende.
Om sommeren vil vi tilbyde en ferietur eller et par heldags udflugter for borgerne. Ved ferieture vil der være hel eller delvis egenbetaling.
Samarbejde med familie og pårørende:
Som helhed vil pårørende, under hensyntagen til de andre borgere i huset, altid være velkomne på Pamhulebo. Der vil være mulighed for, mod egenbetaling, at spise med, eller komme til kaffe – vi skal blot orienteres i god tid før besøget, således at køkkenet kan være forberedt.
Generelt vil vi gøre hvad vi kan, for at have et varmt og støttende pårørende samarbejde, men det er borgeren der afgør i hvilken grad, og omfang, det skal foregå. Efter aftale kan kontaktpersonen være tilstede under besøget.
Vi ønsker også at afholde nogle enkelte arrangementer/traditioner for borgerne og pårørende f.eks. julearrangement og lignende. Vi mener, det er vigtigt med traditioner, fordi det giver forventning og glæde, og fordi det er rart, at have faste højtidligheder, vi sammen kan se frem til.
Medicin:
Vi samarbejder med Distriktspsykiatrien, Lokalpsykiatrien, Rådgivningscenteret og borgerens egen læge.
NADA: Vi kan tilbyde Nada til de borgere, som måtte ønske dette.
Visiteringsprocedure:
Indskrivningen foregår ved samtale mellem borgeren, handlekommunen, Pamhulebos souschef og daglig leder af Pamhulebo. Der udarbejdes en kontrakt med alle relevante data.
Personaledækning:
Dagpersonale: | 08.00 til 14.00 |
Aftenpersonale: | 14.00 til 22.00 |
I weekenden er der personaledækning fra 09.00 til 22.00.
Ved akut behov for støtte/hjælp om natten, vil der være telefonisk bagvagt, som tager stilling til indsatsen – om nødvendigt etableres nattevagt, men der er ikke indregnet nattevagt i vores takst.
Udslusning:
Når vi har vurderet, tiden er inde til udslusning, vil vi sammen med borgeren og anbringende Kommune lave en indsatsplan for, hvordan dette skal foregå. Det vil her være vigtigt at se på, i hvilket omfang borgeren er dækket ind med netværk og beskæftigelse, både i hverdagen og i fritiden. Vi skal også i fællesskab beslutte, om borgeren stadig har brug for støtte fra os, og i bekræftende fald hvor hyppigt. Har borgeren ikke længere brug for støtte, vil vi stadig være åbne og imødekommende overfor at man kommer på aftalte besøg.
Om Pamhulebo
Vores formål er, at højne livskvaliteten og troen på en bedre fremtid, både på det personlige-, det sociale-, og det arbejdsmæssige plan, så borgeren med tiden vil føle sig klar til en mere selvstændig tilværelse.